.jpg&AlternativeImage=%2fFiles%2fImages%2fmissing_image.jpg)
Rengøring af vaske i SILGRANIT®
Silgranit® består af 80% kvartssand - den hårdeste del af granitten - der blandes med højkvalitetsakryl og andre nøje udvalgte ingredienser, som sikrer materialets enestående egenskaber. Resultatet er en rengøringsvenlig og hårdfør køkkenvask. Du forlænger dog køkkenvaskens levetid og opretholder dens udseende ved at rengøre og vedligeholde materialet korrekt.
Daglig rengøring
Alt hvad du skal bruge til den daglige rengøring er vand, opvaskemiddel og en opvaskesvamp. Kom opvaskemiddel på den bløde side af svampen og rengør vasken i cirkulære bevægelser.
Skyl vasken ren med vand og tør efter med en mikrofiberklud eller et viskestykke. Dette forhindrer kalkpletter i at ophobe sig på overfladen.
Fjernelse af metalstreger
Somme tider kan gryder eller andre metalgenstande afsætte mørke streger på lyse Silgranit-vaske. Disse fjernes nemt med almindelig madlavningsolie og en blød svamp.
Gør svampen våd og kom olien på den bløde side af svampen. Rengør vasken med cirkulære bevægelser. Blandingen af olie og vand frigør metalsporene fra vasken. Rengør herefter vasken for olien med opvaskemiddel og varmt vand. Tør efter med en mikrofiberklud.
.jpg&AlternativeImage=%2fFiles%2fImages%2fmissing_image.jpg)
.jpg&AlternativeImage=%2fFiles%2fImages%2fmissing_image.jpg)
Fjernelse af kalk og misfarvninger
Silgranit-vaske holder sin farve fuldstændig, men misfarvninger kan opstå i kalkaflejringer, der har absorberet farven fra væsker som fx te, kaffe eller vin. BLANCO DailyClean+ eller alternativt husholdningseddike eller citronsyre kan afhjælpe dette problem. Disse midler opløser kalken og skidtlaget, og giver vasken sin farve igen.
Spray vasken med DailyClean+, eddike eller citronsyre og lad det virke for en tid. Tør midlet af med en fugtig klud og tør vasken efter med en mikrofiberklud.
DailyClean+ kan også bruges til BLANCOs køkkenarmaturer i Silgranit-look.
Dybdegående rengøring
Kalkaflejringer kan være genstridige til trods for regelmæssig rengøring og det kan være nødvendigt at give vasken en dybdegående rengøring fra tid til anden for at holde kalken væk - vi anbefaler min. 1 gang om måneden for det bedste resultat.
Til dette anbefaler vi BLANCO ACTIV-pulveret*, der er udviklet til dybderens af en meget tilkalket Silgranit-vask. Alternativt til BLANCO ACTIV kan du bruge almindeligt vaskepulver eller vaskemiddel.
*BLANCO ACTIV må ikke bruges til armaturer!
.jpg&AlternativeImage=%2fFiles%2fImages%2fmissing_image.jpg)
Sådan gør du:
- Fjern så meget overskydende kalk fra vasken som muligt.
- Fordel BLANCO ACTIV - eller vaskemidlet - jævnt i bunden af vasken.
- Fyld køkkenvasken med varmt vand – minimum 60° C.
- Lad opløsningen virke i mindst 2 timer (ideelt natten over).
- Tøm vaskekummen og skyl den grundigt af med rent vand
- Tør vasken efter med en mikrofiberklud.
Før/efter brug af BLANCO ACTIV
Den hvide Silgranit køkkenvasken er sat til med kalk, der er blevet misfarvet af bl.a. kaffe og te. Efter grundig rengøring med BLANCO ACTIV pulver ser vasken ud næsten som ny.
Pulveret har ligget i det varme vand i kummen natten over. Herefter er kummen blevet skrubbet grundigt med en opvaskesvamp.
Produkter til rengøring og pleje

Bemærk: Brug udelukkende rengørings- og plejemidler, der er egnet til sten- og kompositmaterialer. Aggressive rengøringsmidler kan angribe og ødelægge den hårde granitoverflade. Brug ikke ståluld på Silgranit!
.jpg&AlternativeImage=%2fFiles%2fImages%2fmissing_image.jpg)
Kombination af Silgranit-vask og kogende vandhane
Med en kogende vandhane skal du være ekstra opmærksom på kalk i din Silgranit-vask - især hvis du bor i et område med meget kalk i vandet. Vand der overstiger 70°C vil nemlig aflejre mere kalk end koldt vand, hvilket også ses i bl.a. gryder og kedler. Hvis du har en kogende vandhane, er det derfor ekstra vigtigt at afkalke køkkenvasken jævnligt, så du undgår en tilkalket kumme, der ser snavset ud.
NB! Undgå konstant påvirkning af kogende vand på samme sted på vaskens overflade i længere tid. Bruges den kogende hane til skoldning eller rengøring anbefales det at sætte en gryde eller lignende i bunden af vasken!
Er Silgranit-overfladen antibakteriel?
Er Silgranit-overfladen antibakteriel? BLANCOs Silgranit-køkkenvaske er ikke overfladebehandlet med kemikalier, der gør vasken antibakteriel, da disse kemikalier ofte kan være giftige og ikke særligt miljøvenlige.
Silgranittens materialekomposition gør overfladen hård og glat, og nem at rengøre. Ved normal daglig rengøring vil snavs og bakterier derfor ikke kunne hæfte sig til materialet.
.jpg&AlternativeImage=%2fFiles%2fImages%2fmissing_image.jpg)