Rengøring af overfladebehandlet stål
Farvede metaloverflader - fx Skaniteks messingfarvede vaske, armaturer og kurveventiler - er rustfrit stål, der er blevet overfladebehandlet. Ligesom almindeligt stål vil materialet over tid få ridser af daglig brug. Man skal dog være opmærksom på, at ridser i farvede ståloverflader ses en smule tydeligere end på almindeligt stål. Det er også vigtigt, at det overfladebehandlede stål rengøres og vedligeholdes en smule anderledes end traditionelt stål - fx kan du ikke polere ridser væk på en overfladebehandlet stålvask.
Daglig rengøring af køkkenvaske
Til den almindelige, daglige rengøring anvendes en blød, fugtig klud eller en opvaskebørste med almindeligt Sulfo. Husk at skylle af med rent vand.
For at forhindre kalkpletter i at dannes, anbefaler vi, at du tørrer efter med en blød, tør klud, hver gang materialet har været i brug.
Er vasken ekstra kalket til, kan du bruge lagereddike til at fjerne kalkpletterne.
Daglig rengøring af kurveventiler
Almindelige kurveventiler i rustfrit stål vedligeholdes som vaske i rustfrit stål og kan desuden rengøres i opvaskemaskinen.
Farvede kurveventiler i PVD-behandlede overflader som messing, kobber og gunmetal eller kurveventiler i kunststof må ikke komme i opvaskemaskinen. De rengøres med en blød, fugtig klud og almindelig sulfo. Kalkpletter kan undgås ved at tørre efter med en blød, tør klud eller fjernes med et mildt afkalkningsmiddel.
BLANCOs InFino afløb i sort mat er påført en keramisk belægning, der tåler maskinopvask. Til afkalkning kan der anvendes BLANCO DailyClean+ eller milde afkalkningsmidler. BLANCOs InFino afløb i rustfrit stål vedligeholdes som vaske i rustfrit stål og kan uden problemer rengøres i opvaskemaskinen.
Produkter i overfladebehandlet stål
Bemærk!
Brugsspor kan ikke undgås på belagte produkter i køkkenet - for at sikre en lang levetid, undgå skarpe eller metalliske genstande på overfladen.
Husk at fejlagtig rengøring kan skade produktet, og at din reklamationsret derfor kun er gældende såfremt at du har fulgt vores rengørings- og vedligeholdelsesvejledning.
Brug aldrig følgende på overfladebehandlet stål
For at bevare stålets farve, udseende og holdbarhed bør man aldrig anvende følgende på materialet:
- Skuresvamp eller ståluld
- Slibemiddel
- Aggressive rengøringsmidler (fx blegemidler som Klorin, Cillit BANG, afløbsrens og ovnrens m.fl.)
Du bør også undgå følgende:
- At stille gryder, pander eller andre tunge og ru genstande direkte ned i vasken – det kan ridse overfladen (brug fx en silikonemåtte eller opvaskebalje når du vasker. Det skåner vasken for ridser - og så er det også miljøvenligt, da du sparer en del på vandet)
- At lade syreholdige fødevarer (fx alkohol, juice, te) ligge i vasken i længere tid – skyl stålet af med vand efter de syreholde fødevarer er fjernet