Sådan fixer du dit køkkenarmatur

Hvis du oplever problemer med dit køkkenarmatur - fx at det drypper - kan du ofte nemt løse problemet selv. Det første du bør gøre er at rense din perlator. Problemet kan nemlig skyldes, at den er blevet kalket til. 

 

Alternativt kan det være, at dit armatur trænger til udskiftning af en reservedel. Nedenfor kan du se, hvordan du selv kan skifte kartuschen, bruseslangen eller brusehovedet på dit armatur. 

 

Udskiftning af den keramiske kartusche

Med tiden vil du måske opleve, at det drypper fra din vandhane. Det kan måske skyldes, at kartuschen skal udskiftes. I filmen nedenfor, kan du se, hvordan du udskifter en kartusche.

Udskiftning af udtræksslange

  • Luk for vandtilførslen på ballofixerne og skru brusehovedet af slangen med håndkraft
  • Udtræksslangen afmonteres tilslutningsrøret under køkkenvasken med hårdværktøj
  • Herefter trækkes slangen ud af armaturet. Den nye slange føres op i armaturet og fastmonteres således tilslutningsrør og brusehoved
  • Spænd udtrækningsslangen let efter med håndværktøj indtil den er fastmonteret og tæt. Husk pakning!

Udskiftning af brusehoved

  • Skru brusehovedet af slangen med håndkraft
  • Udskift det gamle brusehoved med nyt
  • Spænd det nye brusehoved fast på slangen med håndkraft
  • Undgå brug af værktøj, da dette kan ødelægge armaturets belægning