Når du skal vælge køkkenvask, er monteringsformen vigtig, da den skal være rengøringsvenlig og give det helt rigtige look i køkkenet uden for meget kant mellem vask og bordplade. Der findes mange forskellige løsninger og mulighederne afhænger af, hvilken køkkenvask og bordplade, du ønsker. 

Det kan være en kompliceret sag at sætte sig ind i de forskellige løsningsmuligheder, så spørg din køkkenforhandler til råds! Det anbefales generelt, at indbygning af vaske udføres af fagfolk, der kan sikre, at køkkenvask og monteringsform stemmer overens. 

BLANCO tilbyder vaske til alle gængse indbygningsformer. Herunder kan du læse mere om, hvilke forskellige muligheder, der findes. 

Ilægning


Ilægning eller nedfældning er den mest klassiske  monteringsmetode: Køkkenvasken monteres oven på bordpladen, så der er en synlig niveauforskel mellem vaskens kant og bordpladen. Kantens højde kan variere afhængigt af vaskens design.

Ilægning med MikroKant®


Stålvaske med IF-MikroKant® er egnede til både klassisk ilægning og planlimning. Den særligt flade MikroKant® er kun 1 mm høj og giver ved ilægning et udtryk af, at vasken flugter med bordpladen. Ønskes en helt kantløs integration kan køkkenvaske med MikroKant® planlimes.

Planlimning


I både SILGRANIT® og rustfrit stål kan planlimningsvasken fræses ned i bordpladens overflade, så vaskens kant og
bordpladen kommer til at ligge ‘plant’ med hinanden. Planlimning foretages typisk i sten-, kunststen- og kompositbordplader og giver både et elegant udtryk og en nem rengøring.

Underlimning i laminat


Underlimning bruges ofte ved laminatbordplader, hvor vasken limes op under laminatet nedefra, så der ikke opstår nogen kant mellem vask og bordplade. Alle vasketyper kan i princippet underlimes, men det er op til den enkelte bordpladeproducent at afgøre, hvilke vaske de tilbyder til underlimning.

Underfræsning


Vasken fræses op i bordpladen fra undersiden, så en lille del af bordpladen er synlig over vasken. Metoden bruges ofte til massive bordplader i fx granit, Corian®, Dekton® og træ. Alle vasketyper kan i princippet underfræses, men det er op til den enkelte bordpladeproducent at afgøre, hvilke vaske de tilbyder til underfræsning.

Underlimning/-bygning


Køkkenvasken limes op under bordpladen så hele bordpladens tykkelse er synlig over vasken. Metoden bruges
ofte til massive bordplader som granit, Corian®, Dekton® og træ. Alle vasketyper kan i princippet underlimes/-bygges,
men det er op til den enkelte bordpladeproducent at afgøre, hvilke vaske de tilbyder.

Specielle løsninger


Der findes monteringsmetoder, der er specifikke for den enkelte bordpladeproducent. Det kan fx være en løsning,
hvor en kompositvask og en bordplade limes sammen, så overgangen bliver usynlig. Sådanne metoder kræver ofte
vaske designet til formålet. Kontakt din bordpladeleverandør for flere oplysninger.

Hvilken vask kan monteres på hvilken måde?

Er du i tvivl om, hvilke monteringsmuligheder der er for en køkkenvask, kan du nemt få svar ved at kigge i produktoversigten i vores katalog. Se efter de små blå ikoner ud for vaskene, der fortæller hvilke former for montering, der er mulige. Du kan også altid se monteringsmulighederne her på vores hjemmeside ved at søge en bestemt vask frem i vores produktoversigt her.