Herunder kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om køkkenvaske, køkkenarmaturer og affaldssystemer. Kan du ikke finde det du søger, er du velkommen til at sende en mail til vores kundeservice på info@an.dk.
STEELART er BLANCOs eksklusive design i rustfrit stål. Der er kælet for materialets finish og det rustfri stål fremstår som en klasse for sig. Konceptet er til dig, der værdsætter udsøgt design af højeste kvalitet.
Rustfrit stål er igennem generationer blevet betragtet som et perfekt materiale til køkkenet, da det er meget hygiejnisk og rengøringsvenligt og samtidig har et elegant design. Med rustfrit stål er du garanteret en køkkenvask med en lang levetid!
SILGRANIT® er til dig, der ønsker flere farve- og kombinationsmuligheder for at skabe et helt personligt køkkenlook. Materialet er behageligt at røre ved, utroligt hygiejnisk og samtidig ekstremt robust og modstandsdygtigt over for ridser.
Porcelæn er nok mest kendt som materiale til badeværelsessanitet. Men med den tidløse elegance og flotte finish klæder det også køkkenet. Den glatte overflade er let at rengøre og er både varme- og kuldefast.
BLANCOs SILGRANIT® køkkenvaske er ikke overfladebehandlet med kemikalier, der gør vasken antibakteriel, da disse kemikalier tit er giftige og ikke særligt miljøvenlige.
Dog virker SILGRANIT®s materialekomposition og hårde, lukkede overflade som en beskyttelse mod snavs og bakterier, der ellers kan hæfte sig på overfladen. Undersøgelser af materialet viser, at den unikke overflade reducerer væksten af bakterier med i gennemsnit 98%.
SILGRANIT® afviser desuden vand og snavs, og er dermed nem at vedligeholde, men materialet er selvfølgelig ikke selvrensende.
Du kan læse mere om, hvordan du rengør din SILGRANIT®-vask her.
Du kan få praktisk tilbehør til alle køkkenvaske fra BLANCO, men det er ikke alt tilbehør, der passer til alle typer køkkenvaske. Du kan se hvilket tilbehør, der findes til en bestemt køkkenvask ved at se under fanen "tilbehør" på varekortet.
Herunder finder du et overblik over det BLANCO tilbehør, der findes. Du kan se udvalget af de forskellige typer tilbehør ved at klikke eller se et overblik over alt tilbehør her.
De farvede afløbssæt fra Skanitek passer til et udvalg af BLANCOs køkkenvaske. Herunder kan du se, hvilke farver du kan få til din type køkkenvask:
Hvis du har et firkantet overløb, men godt kunne tænke dig lidt farve, kan du gøre følgende: Bestil et afløbssæt til vaske med rundt overløb i den ønskede farve (fx messing) og tilkøb et separat firkantet overløb i mat sort. Så kan du kombinere den messingfarvede kurveventil med et matsort overløb.
Der findes flere indbygningsmetoder, når køkkenvasken skal monteres. Hvilken metode, du bør vælge, afhænger af, vasken og bordpladens materiale samt hvilket udtryk du ønsker i køkkenet; f.eks. om der skal være kant mellem vask og bordplade eller ej.
Nedenfor får du et overblik over de forskellige muligheder, der findes inden for montering af køkkenvaske.
Køkkenvasken monteres oven på bordpladen, så der er en synlig niveauforskel mellem vaskens kant og bordpladen. Kantens højde kan variere alt efter vaskens design. En enkel og billig løsning, der giver mulighed for let at udskifte vasken.
IF-køkkenvaske leveres med en kun 1 mm høj kant, som giver udtryk af at køkkenvasken flugter med bordpladen, når den ilægges. Vasken kan også planlimes, hvis der ønskes en endnu fladere integration i køkkenbordpladen.
Køkkenvasken fræses ned i bordpladens overflade, så vaskens kant og bordpladen ligger "plant" på niveau med hinanden. Planlimning foretages typisk i sten-, kunststen- eller kompositbordplader.
Ved laminatbordplader limes vaskens op under laminatet nedefra. Ved andre bordpladetyper fræser man typisk op i bordpladen fra undersiden for så at lime vasken op nedefra. Køkkenvasken er derved integreret under bordpladens niveau.
Køkkenvasken monteres direkte under bordpladen, så bordpladekanten er synlig over køkkenvasken. Underbygning bruges typisk til massive materialer som granit og træ og er især anvendeligt hvis man ønsker at sætte fokus på bordpladen.
Der findes også andre, specielle monteringsløsninger, som ofte er specifikke for den enkelte bordpladeproducent. Det kan fx være en ud-i-et-løsning. Sådanne monteringsmetoder kræver ofte specialdesignede vaske, så du bør altid kontakte din bordpladeleverandør, hvis du ønsker speciel integration.
Når du har monteret en køkkenvask i rustfrit stål, markerer du med spidsen af en kørner, hvor det ekstra hanehul skal være ved at banke på enden af kørnerskaftet med en hammer.
Herefter forborer du hullet med et 4 mm HSS-bor og gennemborer med et 12 mm HSS-bor. Spåner støvsuges væk.
Hulstanseren skilles ad ved at skrue møtrikken på toppen af. Den øverste del af hulstanseren placeres nu i hullet oppefra, den nederste del nedefra. De to dele spændes nu sammen via en ringgaffelnøgle, indtil stålet er helt gennemboret og man har et nyt hanehul.
Husk kun at bruge støvsuger til at fjerne stålspåner for at undgå ridser i overfladen.
Nyttigt værktøj: Ringgaffelnøgle og hulstanser Ø35 mm
Hvordan du skal rengøre og pleje din køkkenvask afhænger af, hvilket materiale, vasken er fremstillet i. Klik nedenfor og se vores guides til den daglige rengøring og pleje af din køkkenvask.
En køkkenvask i rustfrit stål ruster ikke, men der kan sætte sig det såkaldte "fremmedrust", som er et begreb for rustpletter, der kan komme på rustfrie overflader ved kontakt med jernpartikler fra fx støbejernsgryder, jernvandrør, ståluld eller andre jernholdige produkter.
Når først fremmedrusten er fjernet igen, så er køkkenvasken så god som ny. Det har det ingen betydning for stålmaterialet.
Flyverust kan poleres væk med BLANCO Polish.
Se i videoen nedenfor, hvordan du selv kan montere dit køkkenarmatur.
Selvom køkkenarmaturer fås i forskellige materialer og med forskellige funktioner, rengøres de i store træk på samme måde.
Til den daglige rengøring af dit køkkenarmatur er alt du skal gøre, at skylle armaturet med rent vand og tørre efter med en blød klud - på den måde forhindrer du, at der danner sig kalkpletter på materialet. Anvend ALDRIG syreholdige rengøringsmidler på dit køkkenarmatur, da syren kan ødelægge pakninger og andre indre komponenter!
Til at fjerne de kalkpletter, som ikke kan holdes væk med vand og aftørring med klud, anbefaler vi, at du anvender almindelig husholdningseddike. Husk at aggressive rengøringsmidler kan ødelægge et køkkenarmaturs overflade og indre dele.
Farvede metaloverflader - som fx Skaniteks farvede køkkenvaske, armaturer og kurveventiler - skal rengøres og vedligeholdes en smule anderledes end traditionelt stål - fx kan du ikke polere ridser væk på en overfladebehandlet stålvask.
Først og fremmest må du ALDRIG afkalke dit køkkenarmatur med syreholdige rengøringsmidler, da det kan ødelægge armaturets indre dele og overflade.
Er dit køkkenarmatur blevet kalket til og sprutter det eller har et lavere vandtryk, når du tænder for vandet, så trænger det nok til at blive renset eller afkalket i perlatoren.
Hvad er en perlator? Perlatoren er en lille si, der sidder i tuden af armaturet, hvor vandstrålen kommer ud. Du kan afmontere perlatoren ved at skrue den yderste del af armaturets tud af. Husk at holde styr på den lille pakning der sidder sammen med perlatoren!
Nogle armaturers tud kan afmonteres ved håndkraft, andre har brug for værktøj (husk altid at bruge en klud mellem værktøjet og armaturet, så du ikke ridser overfladen). Er du i tvivl så kig i den medfølgende brugsvejledning.
Skyl perlatoren for rust, skidt og snavs. Er perlatoren kalket til, kan du lægge den i et lille glas med lagereddike eller kalkfjerner. Lad perlatoren ligge til kalken er opløst.
En god ide er, at man ca. 2 gange om året lige ”motionerer” sine armaturer i husstanden. Skru perlatoren af og rens den som beskrevet ovenfor. Monter først perlatoren på igen efter at du har skyllet armaturet igennem.
Sådan gør du:
Mangler du en ny perlator? Bestil en direkte på vores webshop
Det første du bør gøre, hvis dit udtræksarmatur drypper, er at rense din perlator - der er nemlig stor sandsynlighed for, at den er blevet kalket til.
Se vores guide til hvordan du renser din perlator her
Hvis du har renset din perlator, og dit armatur fortsat drypper i kort tid (3-7 dryp) efter at der er lukket for vandet, kan det have ganske naturlige årsager. Gummislangen i armaturer med udtræksslange har nemlig altid brug for lidt mere tid til "at dryppe af" end armaturer uden udtræksslange. Dette skyldes at vandet, der løber igennem slangen, kommer med så højt et tryk, at slangen "udvides" en smule under brug. Når man så lukker for vandet, trækker slangen sig sammen igen, og i den forbindelse skubber den de sidste vanddråber ud, som så kan opleves som dryp fra brusehovedet.
Hvis armaturet drypper konstant fra brusehovedet (og du allerede har prøvet at rense perlatoren), så er det højst sandsynligt kartuschen, der skal udskiftes.
Hvis du oplever, at dit armatur dypper, skyldes det højst sandsynligt, at perlatoren (den lille si der sidder der, hvor vandet kommer ud af armaturet) trænger til at blive renset.
Se hvordan du renser din perlator her
Hvis dette ikke hjælper, er det formentligt kartuschen, der trænger til en udskiftning.
Se vores videoguide til, hvordan du udskifter kartuschen i dit armatur
Mangler du en ny kartusch? Bestil en direkte på vores webshop
Et armatur der begynder at dryppe kan skyldes en utæt kartuch. Kartuchen bliver også kaldt keramisk indsats eller keramiske skiver. En kartuch kan udskiftes relativ let - se selv i filmen nedenfor.
Mangler du en ny kartusch? Bestil en direkte på vores webshop
At udskifte udtræksslangen på dit køkkenarmatur er rigtig nemt, og kan gøres ved hjælp af disse få enkle trin:
Mangler du en ny udtræksslange? Bestil en direkte på vores webshop
Du kan nemt udskifte brusehovedet på dit køkkenarmatur ved at følge disse få, enkle trin:
Mangler du et nyt brusehoved? Bestil et direkte på vores webshop
En køkkenkværn er et elektrisk køkkenredskab, som kværner organisk affald til en juice-lignende konsistent, der herefter skylles ud med vandet gennem afløbet. Kværnen sidder under køkkenvasken, så affaldet kan bare hældes direkte i vasken når du tømmer din tallerken eller lign.
Køkkenkværne kan bruges i private husholdninger såvel som i storkøkkener og restauranter - det kræver blot at man søger om godkendelse hos kommunen først.
Se køkkenkværne fra Kitchen Friend her, og køkkenkværne fra InSinkErator her.
Anvend altid koldt vand til køkkenkværnen, da det hjælper med at køle motoren ned, og sikrer at køkkenkværnen fungerer optimalt. Desuden kværnes animalsk fedt lettere, når vandet er koldt.
En køkkenkværn kan kværne næsten alt organisk affald. Du kan bl.a. kværne følgende:
Det er vigtigt, at du bruger køkkenkværnen med sund fornuft. Det går ikke at kværne hvad som helst. Fx kan man ikke kværne:
Køkkenkværnen kan altså kværne alt det besværlige, hurtigt fordærvende og ildelugtende organiske affald, som er det skrald i affaldsspanden, der gør, at man normalt skal tømme sin skraldespand ofte.
Et godt tip! Du kan kværne madaffaldet hurtigere, hvis du skærer det i mindre stykker!
Køb din køkkenkværn direkte på vores webshop
Nej! Køkkenkværnen er en skraldespand, som aldrig skal tømmes.
Det madaffald, som du smider i kværnen, bliver nemlig skyllet ud med spildevandet i kloakken, og ender på rensningsanlægget. Det betyder færre ture ud med skraldet, samtidig med at du undgår lugt, væsker og bakterier fra madresterne i din skraldespand.
Nej! En køkkenkværn er ikke et farligt køkkenredskab. Den indeholder ingen knive, og de bevægelige dele er ikke skarpe, så den er helt sikker at arbejde omkring - også med små børn i køkkenet.
Hvis man kommer til at putte fingrene ned i kværnen, mens den kører, vil man blot mærke et slag over fingrene fra de klodser, der knuser affaldet. Vi anbefaler dog ikke, at man prøver dette, da det ikke er behageligt at få et rap over nallerne.
Man bør generelt undgå at stikke fingre eller redskaber ned i kværnen for at skubbe affald længere ned, da man kan beskadige kværnen. Sluk i stedet køkkenkværnen, og brug opvaskebørsten til at få madaffaldet helt ned i afløbet.
Der findes i den danske lovgivning intet forbud mod at bruge køkkenkværne i danske husholdninger, men Teknik og Miljø i de enkelte kommuner skal give tilladelse til installation. Grunden til dette, er at det ikke er alle kloaksystemer der kan håndtere at transportere madaffaldet væk.
Derfor skal du sende en ansøgning om godkendelse til installation af en køkkenkværn i dit hjem hos din lokale Teknik og Miljø afdeling før du anskaffer dig en.
Hvis du vil søge om tilladelse, skal du udfylde denne ansøgningsblanket og sende den til din kommune.
Ja, din køkkenkværn kan godt være i en 60 cm vaskeskab sammen med en kogende vandhane.
Selvfølgelig kan dine rørføringer til varmt og koldt vand samt afløb have betydning for installationen, og hvordan alle ting kan passe ind i skabet. Men hvis du har fat i en dygtig montør, kan han nemt afhjælpe dig opgaven.
Vaskeskab (60 cm) med køkkenkværn, Quooker og skraldespand på lågen.
Vaskeskab (60 cm) med køkkenkværn, Quooker og udtræksskraldespand inde i skabet.
Køkkenkværnen kan monteres på næsten alle typer køkkenvaske i materialer såsom rustfrit stål, SILGRANIT® PuraDur® og keramisk porcelæn. Det eneste du skal sikre dig, før du installerer en køkkenkværn er, at du har et afløbshul i køkkenvasken med en diameter på 3,5’’ (90 mm). Dette er standardmål på de fleste vaske. Den elektriske tilslutning er enkel. En køkkenkværn skal bare tilsluttes en 230V-stikkontakt med jord.
Der medfølger en monteringsvejledning, når du modtager din køkkenkværn, som trin for trin guider dig igennem installationen af din nye kværn. Kværnen er ganske enkel at montere, og du kan sagtens gøre det selv. Husk at tilkøbe en køkkenkværnsvandlås, der passer til opgaven.
Du kan købe en køkkenkværnsvandlås direkte på vores webshop her
Køkkenkværnsvandlåsen er uundværlig når du skal montere din køkkenkværn. Sættet består af alle de dele, du har brug for, når du skal installere køkkenkværnen - og disse dele kan du ikke finde andre steder end hos andersen & nielsen eller gennem en af vores forhandlere.
Vandlåsen følger ikke med som standard, når du køber en køkkenkværn, fordi der er forskel på, hvad vandlås-sættet skal indeholde alt efter om du har en køkkenvask med én eller to kummer.
Hvis du ikke er koblet på det offentlige kloaknet, men i stedet på en septiktank, kan du sagtens koble din køkkenkværn til septiktanken også.
Kværnet, organisk affald fra en køkkenkværn kan nemlig - ligesom dit toiletaffald - opbevares i en septiktank for sidenhen at blive tømt af en slamsuger.
Undgå brug af diverse kemikalier i køkkenkværnen. Ket kan være årsag til rustdannelse på de rustfrie kværndele i kværnkammeret.
Oftest skyldes støjen en metalgenstand som fx en ske, kapsel, skrue eller lign, som ved et uheld er skyllet med ned i kværnen under brug.
Læs mere om sikker fjernelse af genstande i køkkenkværnen her
Problemet kan i stedet være, at kværnen er blevet frakoblet pga. overbelastning.
(Kun ved modeller, der tændes og slukkes således)
Hvis ingen af ovenstående løsningsmuligheder hjælper, kan komponenter i køkkenkværnen være defekte. Vi anbefaler, at du kontakter din montør.
Hvis køkkenkværnen er utæt i toppen skyldes det ofte følgende:
Hvis utætheden kommer fra vinkelafløbsrøret på køkkenkværnen, kan det skyldes, at vinkelafløbsrøret har rykket sig på gummistudsen.
Sker det, at køkkenkværnen har kværnet madaffald, uden at der var tændt for vandet, kan der sætte sig en prop i vandlåsen.
Ikke-organisk affald kan fx være metal, plastik eller lignende. Kværnen kan ikke kværne disse ikke-organiske materialer. Du vil typisk kunne høre, at der er kommet en forkert type affald i kværnen, ved at den lyder anderledes, når den er i brug.
Du fjerner affaldet ved at stoppe kværnen, trække stikket ud af stikkontakten, så der ikke er strøm til maskinen. Stik derefter hånden ned i kværnen og fjern det uønskede affald.
Tip! Måske kan det være en hjælp at bruge en lommelygte til at lyse ned i kværnen, så du bedre kan se, hvad der befinder sig dernede.
Vi oplever disse henvendelser og der er sjældent noget galt med hverken kværn eller andre maskiner i køkkenet. Man opdager dog ofte problemet, når man starter køkkenkværnen, og derfor tror man, at det er den, der er noget galt med.
Relæet slår fra, hvis der er for mange strømførende maskiner slået til på samme gruppe i eltavlen. Ofte har man monteret fx både en køkkenkværn, en kogende vandhane og en opvaskemaskine, som kører på samme gruppe, og så er der ikke strøm nok til alle maskiner.
Der skal en elektriker til at løse opgaven. Maskinerne skal fordeles på flere grupper i eltavlen.
Kontakt derfor din elektriker for et elgruppe-tjek.
Ved rengøring anvendes en blød, fugtig klud efterfulgt af en afskylning med rent vand. Tør herefter dispenseren af med en blød klud for at forhindre kalkpletter.
For at bevare produktets udseende og holdbarhed bør man aldrig anvende slibemiddel, skuresvamp eller syreholdige rengøringsmidler, da det kan skade sæbedispenserens yderste lag samt bevægelige dele. Vær opmærksom på, at fejlagtig rengøring kan skade sæbedispenseren, og dermed bortfalder din ret til reklamation og/eller ombytning.
Har du brug for en ny sæbedispenser? Se udvalget på vores webshop
Hvis din sæbedispenser ikke virker eller ikke doserer sæbe lige så flydende som tidligere, skyldes det sikkert at dispenseren er tilstoppet og trænger til at blive renset. Sæben kan nemlig efter tid uden brug størkne i pumpehuset, og så kræver det en rensning for at få gang i systemet igen.
For at rense pumpehuset for indtørrede sæberester, læg da hele pumpehovedet inkl. hus i en balje med lunkent vand i ca. 20 min. mens du jævnligt pumper vand igennem systemet ved kontinuerligt at trykke på pumpehovedet.
Et godt tip! Når du fylder ny sæbe på din sæbedispenser, så vær opmærksom på hvor tyktflydende sæben er. En meget tyktflydende sæbe størkner nemlig hurtigere end en sæbe med tynd konsistens, hvis den ikke bliver brugt så ofte. Du kan sagtens bruge en tyktflydende sæbe i din sæbedispenser, men så anbefaler vi, at du ved påfyldning tilsætter vand, så blandingen bliver ca. 1/2 sæbe og 1/2 vand.
Har du brug for en ny sæbedispenser? Se udvalget på vores webshop
Ved regelmæssigt at skifte filteret, mindskes risiko for at tank og armatur kalker til, og derved forlænges levetiden. Du skal dog stadig huske at rense og afkalke perlatoren i dit armatur, da det kun er det 99° C varme vand, som går igennem filteret.
Hvor ofte du skal skifte dit filter afhænger af, hvor meget kalk der er i vandet i det område, hvor du bor:
Er du i tvivl om, hvor hårdt vandet er i din kommune? Tjek det på www.borger.dk.
Filteret skal også skiftes, hvis du oplever en mærkbar sænkning af vandgennemstrømningen.
Vil du slippe for at skulle huske på, hvornår det er tid til at skifte filteret? Tilmeld dig vores filterordning og modtag automatisk en SMS eller mail, når det er tid.
Se her hvordan du skifter filteret:
Sådan skifter du filteret:
Se her hvordan du skifter filteret:
Vil du slippe for at skulle huske på, hvornår det er tid til at skifte filteret? Tilmeld dig vores filterordning og modtag automatisk en SMS eller mail, når det er tid.
Hvis vandet fra din kogende vandhane ikke er varmt, kan det være, at tanken ikke er sat til, eller at stikkontakten, den er sat i, ikke virker. Prøv at tjekke din strømforsyning og tjek om der er tændt for din vandtank. Du tænder på den lille tænd/sluk-knap øverst til venstre på LED-panelet:
Hvis vandet ikke er varmt nok - eller for varmt - kan det være, at termostaten på tanken ikke er indstillet korrekt.
Sådan indstiller du termostaten på tanken:
Sørg for at tanken er tændt.
Brug pilene op og ned til at justere tankens temperatur. Temperaturen
kan indstilles fra 88° C til 99° C. Det tager 5-7 min. for tanken at omstille sig til den nye temperatur.
Se om LED panelet blinker. Hvis lampen blinker 2 gange, tag strømstikket til tanken ud og sæt det i igen. Prøv at indstille termostaten igen. Hvis lampen blinker 3-4 gange, kontakt din autoriserede installatør eller forhandler.
Sørg for at tanken er tændt.
Brug pilene op og ned til at justere tankens temperatur. Temperaturen
kan indstilles fra 88° C til 99° C. Det tager 5-7 min. for tanken at omstille sig til den nye temperatur.
Se om LED panelet blinker. Hvis lampen blinker 2 gange, tag strømstikket til tanken ud og sæt det i igen. Prøv at indstille termostaten igen. Hvis lampen blinker 3-4 gange, kontakt din autoriserede installatør eller forhandler.
Hvis vandet ser misfarvet eller rustent ud, kan det være fordi der er er opstået aflejringer i vandrørene efter længere tid uden brug (fx efter en ferie).
Sådan løser du problemet:
Systemet skal skylles godt igennem.
Dette sker, når tanken varmer vand op og trykket i tanken skal udlignes. Her skal du ingenting gøre - systemet løser problemet selv.
Du vil typisk opleve dette problem, når 3N1-perlatoren trænger til at blive renset/afkalket.
Sådan renser du 3N1-perlatoren:
Skru perlatorhylsteret af armaturet med håndkraft. Alternativt kan du anvende håndværktøj. Vær dog opmærksom på, at anvendelse af håndværktøj til afmontering kan ridse armaturet, så brug en klud mellem armaturets perlatorhylster og værktøjet og vær forsigtig når du afmonterer.
Fjern perlatorhylster, 3N1 perlator og pakning fra armaturet.
Rens 3N1 perlatoren for snavs og skidt under rindende vand. Er perlatoren kalket til, kan du lægge den i blød i lagereddike til kalken er opløst. Skyl herefter perlatoren ren for lagereddike.
Sæt 3N1 perlatoren tilbage på armaturet igen (husk pakningen!)
3N1 perlatoren skal centreres på vandstudsen.
Skru perlatorhylsteret på igen med håndkraft.
Dette kan være tegn på, at den keramiske kartusche muligvis er beskadiget og skal udskiftes.
Du udskifter den keramiske kartusche sådan her:
En kogende vandhane kan med fordel kombineres med din køkkenvask og gøre den endnu mere funktionel. Vær dog opmærksom på følgende punkter:
Afhængig af det området du bor i, er der mere eller mindre kalk i vandet. Vand der overstiger 70 grader vil i højere grad aflejre kalk end koldt vand, det ses også tydelig i gryder, kedler mv., hvor der koges vand. Jo mere kalk der er i vandet, jo mere kalk vil der aflejres i vasken ved brug af meget varmt vand.
Det er derfor vigtigt at afkalke køkkenvasken jævnligt, uanset om der er tale om en stål, SILGRANIT® eller keramisk porcelænsvask. Brug rengøringsprodukter, der er egnet til det materialet vasken er lavet i.
Se mere om rengøring af køkkenvaske her
SILGRANIT® er et meget robust materiale, der tåler kortvarig varme op til 280°C. Når du kombinerer en kogende vandhane med en køkkenvask i SILGRANIT®, bør du undgå konstant påvirkning af kogende vand på samme sted på vaskens overfladen i længere tid. Bruges den kogende hane til skoldning eller rengøring anbefales det at sætte en gryde eller lignende i bunden af vasken!