Forstå den nye affaldslovgivning

Fra juli 2022 skal husholdninger i alle danske kommuner til at sortere affaldet i 10 fraktioner, så vi får en mere ensrettet affaldssortering over hele landet. I foråret 2022 var 12 kommuner nået i mål med implementeringen af den nye affaldsordning, og man forventer at 62 kommuner når i mål i løbet af 2022 (Kilde: Miljøstyrelsen). Det betyder, at du enten allerede nu er godt i gang med at sortere affald, eller at du formentligt lige om lidt skal til det. 
 

Men synes du også, at det er forvirrende at finde rundt i de mange fraktioner - og ikke mindst hvilke du har brug for at sortere inde i dit hjem?


Vi giver dig her et hurtigt overblik over de forskellige sorteringsfraktioner samt tips til at få sorteringen godt på plads hjemme hos dig. 

 

De 10 affaldsfraktioner:

Affald som kan genavendes til biogas, kompost og gødnining.

Eksempler:
  • Madrester og skræller
  • Kaffefiltre og teposer
  • Æggeskaller og mindre knogler
  • Afskårne blomster
Men ikke:
  • Jord fra potteplanter
  • Servietter
  • Dyrestrøelse og kattegrus
  • Bage- og muffinpapir

Affald som ikke egner sig til genbrug eller genanvendelse.

Eksempler:
  • Beskidt emballage af pap og papir
  • Chips- og kaffeposer
  • Gavepapir og servietter
  • Cigaretskod
Men ikke:
  • Kemikalier
  • Elpærer
  • Store flamingokasser
  • Trykflasker

Plast har stort potentiale til genavendelse. Husk at tømme og skrabe ren!

Eksempler:
  • Plastbakker og -bøtter
  • Plastikposer
  • Plastfolier og -film
  • Plastlegetøj uden elektronik
Men ikke:
  • Gummistøvler, regntøj og luftmadrasser
  • Nedløbsrør og tagrender
  • Medicinemballage i plast
  • Poser med metalfilm, fx chipsposer

Tidligere blev dette sorteret som pap eller restaffald, men har nu fået sin egen fraktion. 

Eksempler:
  • Mælkekartoner
  • Joghurtkartoner
  • Juicekartoner
  • Kartoner til mad, fx hakkede tomater
Men ikke:
  • Pizzabakker
  • To-go papkrus
  • Chipsposer og kaffeposer

Metal har stort potentiale til genavendelse. Husk at tømme og skrabe ren!

Eksempler
  • Konservesdåser og låg
  • Fyrfadslyseholdere
  • Gryder, pander og bestik
  • Øl- og sodavandsdåser uden pant
Men ikke:
  • Spraydåser
  • Metal med kemikalier
  • Kanyler

Glas knuses og smeltes om til nye produkter. Husk at tømme og skrabe ren!

Eksempler:
  • Glas og glasflasker uden pant i alle farver
  • Drikkeglas
  • Vitaminglas
  • Glasskår
Men ikke:
  • Porcelæn, spejle og keramik
  • Kemikalieflasker
  • Elpærer
  • Medicinglas

Papaffald er stigende pga. vores øgede nethandel, men kan genanvendes til nyt pap.

Eksempler:
  • Papkasser, paprør og papemballage
  • Skotøjsæsker
  • Karton
  • Æggebakker
Men ikke:
  • Beskidt mademballage
  • Vådt og snavset pap
  • Papkrus
  • Mad- og drikkekartoner

Papir er en af de typer affald, der er blevet indsamlet og genanvendt i længst tid.

Eksempler:
  • Aviser og reklamer
  • Kontorpapir og kvitteringer
  • Kurverter
  • Poser i papir
Men ikke:
  • Vådt og snavset papir
  • Vådstærkt papir
  • Gavepapir og bagepapir
  • Bøger

Tekstiler til genbrug må være hullet, slidt, plettet og ødelagt, men skal være tørt.

Eksempler:
  • Jeans
  • Trøjer
  • Håndklæder og viskestykker
  • Lagener
Men ikke:
  • Sko og bælter
  • Tasker
  • Genbrugsegnet tøj

Det er vigtigt at farligt affald sorteres korrekt, da det kan gøre skade. 

Eksempler:
  • Spraydåser, maling og olie
  • Lyskilder, fx elpærer
  • Afkalkningsmiddel
  • Emballage fra neglelak
Men ikke:
  • Selvantændelige klude og væsker
  • Affyret fyrværkeri
  • Skarpe genstande
  • Gamle knive

Vælg det rigtige affaldssystem

 

Hvordan får du så sorteringen til at gå op derhjemme?

10 sorteringsfraktioner kan virke som en mundfuld, men husk på, at det ikke er ensbetydende med, at du behøver at finde plads til 10 forskellige spande i dit eget hjem. Vi anbefaler minimum 4 fraktioner i køkkenet, da det giver den mest effektive sortering. 
 

Hvor mange fraktioner du har plads til afhænger selvfølgelig af hvor stort dit køkken og dit hjem er. Du kan vælge at gøre plads til de typer affald, du har mest af i køkkenet (fx madaffald, restaffald, plast og metal) og sortere resten i et bryggers, depotrum eller lignende. Hvis du har meget plads i køkkenet, kan du indrette et helt skab eller en skuffe til affaldssorering - enten under eller lige ved siden af køkkenvasken, hvor det meste affald alligevel opstår. 
 

Hvis bor i en lille lejlighed, kan du også vælge at have flere fraktioner samlet i én spand og så sortere dem efterfølgende. På den måde kan du nøjes med 3-4 spande; én til restaffald, én til madaffald og så en eller to spande til de tørre fraktioner som pap, papir, plast og metal. 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil du vide mere om affaldssortering?

Søg information hos din kommune, hvis du ønsker yderligere viden om affaldssortering og hvordan du skal sortere i de 10 fraktioner netop hjemme hos dig. Hver kommune har udarbejdet egne pamfletter og informationsbrochurer til brug for optimal affaldssortering. 

Informationerne i denne artikel vedrørende de 10 affaldsfraktioner er hentet fra Miljøstyrelsens (mst.dk) information til borgere om affaldssortering.