BLANCO-vaske til prestigefuldt projektbyggeri i Fredericia

Silkeborg Byg og Design har for nyligt leveret vaske til et stort byggeprojekt af luksuslejligheder ved Fredericia Havn. De 55 lejligligheder, som naturligvis har skøn havudsigt over Lillebælt, er bygget i en moderne og eksklusiv stil, og derfor var det heller ikke noget svært valg for Carsten Balle, Indehaver af Silkeborg Byg og Design, da der skulle vælges køkkenvaske til projektet:

"Vi har valgt BLANCOs vaske, fordi det passer godt ind i et prestigeprojekt som dette, hvor der fra start har været fokus på gode materialer og et elegant design."

Valget faldt på BLANCOs SUBLINE 500-vask i SILGRANIT® i farven antracit. Vasken er et meget populært valg i de danske køkkener, da den både er rummelig og har et moderne look. Det mørke kompositmateriale er utroligt holdbart og rengøringsvenligt og så giver det noget dybde i køkkenet. 

Carsten Balle er heller ikke i tvivl om sit valg:

"Med valg af BLANCO føler vi os sikre på at beboerne får den bedste kompositvask på markedet."