Maria Lykke: Køkkenkværnen er uundværlig i hverdagen

Med to små børn blev skraldespanden fyldt flere gange om dagen hos familien Lykke, men efter de har fået en køkkenkværn er skraldet blevet mindre og hverdagen nemmere.

Maria Lykke og hendes familie som ejer en Kitchen Friend køkkenkværn, Model W5

Maria Lykke har altid ønsket sig en køkkenkværn, så da hun så, at testfamilien.dk skulle teste den, sendte hun straks en ansøgning, og nu sidder kværnen under vasken i hjemmet i Hjørring.

- Vores nabo har en, og vi kunne jo se, hvor fantastisk den var. Vi er en børnefamilie med to unger, og vi slæber jo virkelig meget skrald ud hele tiden, men med køkkenkværnen er det bare blevet meget nemmere, fortæller hun.

For før hvor Maria Lykke skulle have de våde kartoffel- og gulerodsskræller fra vasken og ned i skraldespanden, skal hun nu bare trykke på knappen, og væk er det organiske madaffald uden vand på bordpladen, gulvet eller i skraldespanden.

- Det føles bare meget lettere, at du ikke på samme måde skal bruge tid på rengøring. Der er intet, der skal op fra vasken igen, og med to små børn er der altid rester fra aftensmaden, men det ryger jo også bare i vasken i stedet for at ligge og lugte i skraldespanden, fortæller Maria Lykke.

Nu sidder Viktoria, den ældste, heller ikke længere og spiser resten af sin madpakke på gulvet, men oppe ved køkkenbordet, så hun bare kan skubbe det, hun ikke får spist ned i vasken.

De mærker en forskel

Familien har nu haft køkkenkværnen af mærket KitchenFriend i fire måneder, og de kan godt mærke forskel. De fylder ikke længere to skraldeposer om dagen, og de bruger den i forbindelse med alle måltider.

- Vi kommer begge sent hjem fra arbejde, så der er ikke meget tid til både at tømme skoletasken for madpakkerester, smøre en ny og lave aftensmad. Der er det bare nemmere og hurtigere, at alt ryger et sted hen og forsvinder samtidig med at vasken bliver gjort rent, fortæller Maria Lykke.

Og der er næsten ingen grænser for, hvad der kan komme i køkkenkværnen, så længe det er organisk. Hos familien Lykke bliver kaffefilteret og kaffegrumsen fra deres indbyggede kaffemaskine også smidt i vasken sammen med resten af madaffald.

- Den er blevet lige så uundværlig som Cookeren, fortæller hun.'

Plads under vasken

Med en Cooker og en køkkenkværn under vasken er det begrænset hvor meget ekstra plads, der er til en stor skraldespand, men det er ifølge Maria Lykke slet ikke et problem.

- Vi har så lidt affald, at det ikke betyder noget, at det fylder lidt. Vi har faktisk overvejet at få en pedalspand ved siden af, fordi vi ikke længere skal have vådt affald fra vasken til skraldespanden mere, siger hun.

Og hvis man ikke kiggede under familiens vask, ville man nok slet ikke vide, at der var en køkkenkværn.

- Der er intet at se udover, at der er lidt gummi, men vasken ser ud som før, fortæller Maria Lykke.

Tilbage til nyhedsoversigten