Kollega til kundeservice & indkøb søges

Vi ønsker at styrke kundeserviceteamet i vores køkkenafdeling og samtidig få hjælp og assistance på indkøbssiden. Derfor søger vi en kombineret kundeservicemedarbejder /indkøbsassistent til vores kontor i Skovlunde. 

 

Om jobbet:

 

  • Du skal optage ordre og håndtere ordreflow i vores ERP-system
  • Du skal rådgive og supportere kunder om varerne på telefon, mail og i showroom
  • Du skal udarbejde og afgive indkøbsordrer og sørge for opfølgning, der sikrer rettidig levering
  • Du skal assistere med at udfylde vareoprettelsesskemaer og vedligeholde produktdata i ERP-system
  • Du vil komme til at deltage i udvikling og forbedring af vores indkøbsprocesser og -værktøjer
  • Du vil være i daglig dialog med lager og salg
  • Du skal varetage fragt- og disponeringsrelaterede opgaver
  • Du skal deltage i håndtering og udarbejdelse af emballage, etiketter, datablade og anden produktdokumentation i samarbejde med vores marketingafdeling

Om dig:

 

  • Det er en fordel, hvis du har praktisk indkøbserfaring - gerne med indkøb fra Kina - og gerne være kontorassistent.
  • Erfaring fra køkkenbranchen eller en relateret sektor vil være godt, men er ikke et krav.
  • Du skal have interesse for og kunne forstå tekniske løsninger og kunne arbejde selvstændigt.
  • Du er god til at se nye muligheder og medvirke til at udvikle samt implementere disse.
  • Du kan kommunikere med kunder og leverandører på både dansk og engelsk.

Om os:

 

  • Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med stort ansvar i en kreativ kultur med fokus på salg og kundeservice samt godt købmandskab.
  • Vi giver rig mulighed for selv at sætte præg på din arbejdsdag, og du får mulighed for at deltage i forretningsudvikling både internt og sammen med vores udenlandske leverandører.
  • Vi er 42 kollegaer, der holder til på Meterbuen 2-4 i Skovlunde. Vi sørger for gode ansættelsesforhold, som vi aftaler i fællesskab.

Lyder det interessant?


Send en ansøgning samt CV til kjo@an.dk (gerne med forventning om lønniveau). Mærk venligst mailen 'BLANCO kundeservice/indkøber'. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 30. juli 2021. Tiltrædelse snarest muligt.

anKøkken er en del af andersen & nielsen as, et handelshus, der handler med mere end 10.000 forskellige kvalitetsvarer inden for 2 hovedområder: Udstyr til privat- og storkøkkener samt værktøj til professionelle håndværkere. I 2021 har vi distribueret og rådgivet omkring vores produkter i 100 år og mange af både leverandører og kundekontakter trækker tråde tilbage til dengang. Vi bestræber os dagligt på at være en moderne virksomhed med adgang til de bedste produkter og med afsæt i nutidens teknologier og platforme.

Læs mere om anKøkken her