Miljø og bæredygtighed

andersen & nielsen as ønsker at være med til at forebygge og reducere affaldsmængden fra elektrisk og elektronisk udstyr og batterier samt at fremme genbrug og genanvendelse af vores solgte produkter.

 

Fokus på genbrug og miljøvenlige produkter

Vi tager ansvar for at mindske ressourceforbruget i verden omkring os, og vi tager ansvar for at minimere miljøbelastningen i bortskaffelsesfasen på produkterne. Herudover vil vi, hvor det er økonomisk eller teknisk muligt, medvirke til at ressourceoptimere produktudviklingen af vores produkter og tilskynde vores producenter til at fremstille miljøvenlige produkter.

Overholdelse af danske og europæiske krav

Samtidig er det lovmæssigt blevet os pålagt at følge EU´s WEEE Direktiv (Waste Electrical and Electronic Equipment) omkring håndtering af elskrot samt at følge reglerne i ”Bekendtgørelse om markedsføring af elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr”, udgivet 23 december 2011 (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen), udover ”Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer” (Batteribekendtgørelsen), udgivet 10. december 2009.

Miljøbidrag på elskrot

Pr. 1/1 2013 er der således tilføjet et miljøbidrag på de af vores varer inden for værktøj og storkøkkenudstyr, som er omfattet af elektronikaffaldsbekendtgørelsens og eventuelt batteribekendtgørelsens bestemmelser til at dække de omkostninger, der er i forbindelse hermed. Gebyret vil udgøre 1% af salgsprisen og vil fra ovenstående dato særskilt fremgå af fakturaen. Miljøbidraget vil særskilt fremgå af DB-nr på de af vores varer, der handles herigennem. Gebyret dækker delvist vores omkostninger til håndtering af modtaget elskrot og batterier herunder containerleje og bortskaffelse heraf, deltagelse i kollektive indsamlingsordninger, yderligere krav til tilpasning af markedsføringsmateriale og mærkning af vores produkter, gebyrer og afgifter til bl.a. DPA-ordning samt administration og udarbejdelse af lovmæssige erklæringer.

Ønskes mere information omkring vores miljøhåndtering eller betingelser generelt, så kontakt os gerne.